Archive for maj, 2019

Tækkemanden

Posted by oliver on 10th maj 2019 in Ikke kategoriseret

Ovre på den anden side af vejen ligger der et hus. Det har set meget forfaldent ud i flere år. Det havde et stråtag, som faldt sammen år for år. Men nu er huset blevet solgt til et ungt par, som har brugt de sidste måneder på at få det sat i stand. De har også fået bugt med haven. Den var til gene for mange her på vejen. Vi har en regel om, at haverne skal holdes, intet er til gene for naboerne. Fx så var hækken på husets side fuldstændig ude af kontrol. Men nu har de unge mennesker fået styr på den.

Tækkemand på Fyn

Jeg ved ikke, hvad de har gjort, for det er svært at finde en tækkemand på Fyn. Men de har fået taget repareret, og det er blevet rigtigt flot. En god gang maling udvendigt, og huset bliver fint og kønt igen. Vi har talt lidt sammen de unge mennesker og jeg. Han arbejder med computere, og hun laver noget med at sælge brugsgenstande via internettet. Jeg forstod ikke ret meget af det, de forklarede, men jeg fik da sagt til dem, at vi er glade for, at de har købt huset, og har fået det sat fint i stand.


Den unge mand forklarede, at der går nok noget tid endnu, inden de kan flytte ind. De har en plan om at rive nogle vægge ned indvendigt, så de kan få nogle større og lysere rum. Køkkenet skal også laves helt om. Men de glæder sig til at flytte ind. De venter et barn til efteråret, så de vil gerne have alt klar og være flyttet ind inden fødslen. Det bliver dejligt at se børn her på vejen igen. Det er jo sådan et rigtig sølvbryllupskvarter, som vi bor i her. Så unge mennesker med børn vil være velkomne. Nyt liv.

Dokumentopbevaring

Posted by oliver on 4th maj 2019 in Ikke kategoriseret

Her i landet har vi ikke et nationalt register over fast ejendom. Det er først ved at blive etableret nu.

Det betyder, at alle, som har fast ejendom, skal oplyse om det: Beliggenhed med længde og breddegrader, areal, bebyggelsens type (hvis der er bygget på grunden, fx) ejerforhold – hvem og hvor meget. Det kan fx være, at en grund er gået i arv fra en person til hendes eller hans børn og børnebørn. Man kan derfor faktisk eje 15% af en grund. Eller 100%.

Landet er blevet inddelt i områder, og alle har fået oplysning om, hvornår oplysningerne senest skal sendes til det nationale register.

Det har betydet, at mange mennesker har måttet få lavet topografiplaner, ejerkontrakter mv over deres ejendom. Det har igen betydet, at ligeså mange har måttet ændre i de oplysninger, de hidtil har givet skattekontoret. De har måske ikke betalt alt, hvad de skulle i ejendomsskat, siden det blev indført for ca. 20 år siden. Eller de har måske betalt for meget, fordi det viser sig, at grunden, de har oplyst om, ikke er på 2000 m2, men mindre.

Jeg er også en dem, som har skullet rende på skattekontoret – flere gange. Det har været et forfærdeligt stykke arbejde. Selvom jeg har fået hjælp af revisorer og notarer, så har jeg alligevel ikke kunnet undgå at skulle på skattekontoret. I sidste uge var jeg der stort set hver dag. Hver eneste gang, så har jeg skullet bruge mindst 2 – 3 timer bare på at stå i kø. Selvom de har computersystemer, hvor man er registreret, og de faktisk ved en masse om en, så skal man alligevel lave håndskrevne ansøgninger for at få fx en kopi af en selvangivelse, man har indgivet for 3 år siden. Det tager tid. Det kan ikke gøres elektronisk, siger de. (Dem på skattekontoret altså.)

Ventetiden er så blevet brugt på at betragte andre mennesker i samme situation og de triste ja, meget kedelige omgivelser, som de ansatte arbejder i. En formiddag faldt mine øjne så på de her dokumentskabe, som de gemmer hver eneste persons sager i. Det er nogle kæmpe, store mapper, de har i dem. Alt, hvad der har med ens person, og indkomst- , ejendoms- og bopælsforhold ligger i en kopi i de mapper inde i skabene.

Det ligner mildest talt et bogholderi, sådan som jeg forestiller mig, at det så ud på Charles Dickens tid. Kedeligt, rodet og støvet. Tænk, hvis et stykke papir ved en fejl bliver lagt i en forkert mappe?
Jeg mener de her mennesker på skattekontoret betjener jo op til 5 – 6 personer på samme tid. Hele dagen. Det må da gå galt på et tidspunkt for dem. Jeg beundrer faktisk deres tålmodighed og evne til at holde tungen lige i munden, når de har 3 af de 5 ’kunders’ spørgsmål om ørerne.

Jeg kiggede på dokumentskabene. De er helt sikkert ikke brandsikre. De ligner sådan nogle af de her plastikskabe, folk har stående på deres bagbalkoner, og som de bruger til at opbevare rengøringsartikler i. Tankevækkende: Her skal vi endnu en gang registreres, og så passer de ikke ordentligt på dokumenterne, vi indgiver!